Leasingshistorien i det danske bilmarked

Hvad er billeasing?

Billeasing vil sige, at man lejer en bil i en længere periode i stedet for at købe den. Som leasingtager betaler man typisk en førstegangsydelse og derefter en fast månedlig ydelse for at få bilen stillet til rådighed i en aftalt periode. I denne periode har leasingtageren brugsretten til bilen, mens leasingselskabet (udlejeren) beholder ejendomsretten. Med andre ord fungerer leasing som en form for langtidsleje, hvor man undgår at binde hele bilens pris på én gang. Når leasingperioden udløber, afleveres bilen typisk tilbage, eller man kan i nogle tilfælde købe den til restværdien. Leasing kan ses som en mellemting mellem traditionel leje og køb via lån, da man opnår brugsretten mod betaling, uden at eje køretøjet. Denne finansieringsform findes i forskellige varianter – bl.a. operationel leasing (f.eks. privatleasing med service inkluderet) og finansiel leasing (f.eks. flexleasing med en højere restværdi) – men fælles er, at man ikke ejer bilen, mens den leases.

Leasingbegrebets oprindelse i bilindustrien

Leasing som koncept stammer fra engelsk “to lease”, altså at udleje mod betaling, og princippet har eksisteret i århundreder inden for jord, bygninger og udstyr. Inden for bilindustrien opstod moderne billeasing i midten af 1900-tallet i USA. Allerede i 1940’erne og 1950’erne begyndte de første selskaber at tilbyde leasing af biler til virksomheder. Det var i første omgang en løsning for firmaer og velhavere, der ønskede at bruge biler uden at købe dem. Leasingindustrien tog for alvor fart i 1950’erne og 1960’erne, hvor store bilproducenter som Chrysler, General Motors og Ford lancerede deres egne leasingprogrammer. Ideen spredte sig herefter internationalt. Fordelen var tydelig: Som kunde kunne man køre i en ny bil for en relativt lav månedlig ydelse i stedet for at betale hele købesummen op front. Gennem 1970’erne og 1980’erne voksede leasinggradvist fra at være et nichefænomen forbeholdt erhverv og luksusbiler, til at blive et mere udbredt alternativ til klassisk billån – om end primært i erhvervslivet.

Leasingens indtog i Danmark: De tidlige år

I Danmark blev leasing af biler først introduceret til erhvervsbrug. Allerede i 1960’erne og 1970’erne begyndte danske virksomheder at lease firmabiler frem for at købe dem, ofte gennem banker eller specialiserede leasingselskaber. Denne model gav virksomhederne fleksibilitet til at udskifte biler ofte og slippe for at binde kapital i firmabilflåder. Finansieringsselskaber og bankernes leasingselskaber (som f.eks. Nordania Leasing, der i dag er en del af Danske Bank) voksede frem for at imødekomme erhvervslivets behov. Leasing var dengang primært et erhvervsfænomen – privatpersoner købte som regel selv deres biler, eventuelt via billån, og leasing var forbeholdt virksomheder med mange biler eller specialbehov.

I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev leasing yderligere institutionaliseret i Danmark. Internationale leasingselskaber fandt vej hertil, og de danske bilimportører etablerede finansieringsselskaber til at tilbyde leasing til deres kunder. Dog var leasing til private næsten ikke-eksisterende i de første mange år – konceptet blev opfattet som noget for erhvervslivet eller meget dyre biler.

Privatleasingens fremkomst og udvikling

Privatleasing – leasing rettet mod almindelige bilkøbere – gjorde sin entré i Danmark i slutningen af 1990’erne. Omkring dette tidspunkt begyndte de første bilmærker og leasingselskaber at markedsføre leasingaftaler direkte til private. Idéen var at tilbyde en ny måde for forbrugere at finansiere en bil på, som et alternativ til billån. I starten var privatleasing især populært for dyrere luksusbiler, hvor kunderne kunne undgå store engangsudgifter ved at lease frem for at eje. I begyndelsen af 2000’erne var privatleasing stadig relativt nyt og udgjorde kun en lille del af bilsalget, men det vandt langsomt frem i takt med økonomiske konjunkturer og øget kendskab til konceptet.

En vigtig faktor, der boostede interessen for privatleasing, var finanskrisen i 2008. Den økonomiske usikkerhed fik mange til at værdsætte de forudsigelige omkostninger ved leasing frem for usikkerheden ved at eje en bil med potentiel værditab. Samtidig faldt renteniveauet, hvilket gjorde leasingaftaler billigere og mere attraktive. I løbet af 2000’erne begyndte flere bilmærker at tilbyde privatleasing som en fast del af deres salgskoncept. For eksempel var Peugeot blandt pionererne i Danmark på privatleasingmarkedet og havde stor succes med kampagner på modeller som 107/207 i midten af 2000’erne. Andre mærker fulgte trop, og ved indgangen til 2010’erne var privatleasing blevet et etableret tilbud til danske bilkøbere, omend stadig med moderat udbredelse.

{{newsletter-cta}}

Leasing-boom i 2010’erne og nutidens privatleasing-trend

Efter 2010 tog leasingforbruget for alvor fart i Danmark, både blandt private og erhverv. Midten af 2010’erne markerede et gennembrud: I 2013 var kun ca. 9% af alle nye biler solgt til private via leasing. To år senere, i 2015, var andelen af privatleasing vokset til 18%. Samlet set (inklusive erhvervsleasing) nåede leasing det år op på hele 42% af alle nyregistrerede personbiler i Danmark – et rekordhøjt niveau på daværende tidspunkt. 2015 var da også generelt et rekordår for bilsalg i Danmark med over 200.000 nyregistrerede biler, hvilket leasingbølgen bidrog til.

Flere faktorer drev leasing-boomet: Lavt renteniveau, stigende realløn og hård konkurrence blandt bilimportørerne med attraktive leasingtilbud på især mindre biler. Mange danskere fik øjnene op for, at privatleasing gav mulighed for en ny bil med fast udgift og uden bekymring for gensalg. Resultatet var, at hver femte nye bil i 2016-2017 blev privatleaset. For eksempel oplyste Volkswagen, at omkring 36% af deres personbilsalg til private i 2017 var via leasing.

Efteråret 2017 blev dog en turbulent tid for leasingmarkedet. Regeringen gennemførte nye afgiftsregler – bl.a. en nedsættelse af registreringsafgiften på biler og strammere regler for leasingkontrakter – hvilket midlertidigt gav leasingbranchen et chok. Flere bilimportører indstillede eller reducerede deres privatleasingtilbud i en periode. Det førte til, at privatleasing faldt mærkbart omkring slutningen af 2017 (helt op til 62% fald i nye leasingkontrakter i månederne efter lovændringen). Peugeot, en af frontløberne, erklærede, at markedet syntes mættet og droslede ned for leasing til fordel for klassisk salg. Ikke desto mindre holdt andre aktører fast – og allerede et par år efter genvandt leasing sin momentum.

Fra slut-2010’erne og frem til i dag har privatleasing igen været i kraftig fremgang. Efter en kort nedgang omkring 2018 genfandt markedet væksten: Andelen af privatleasing var ca. 9,7% af nybilsalget i 2018, men steg til 13-14% i 2021-2022. Særligt 2023 bød på et nyt boom, hvor næsten hver femte nye bil blev privatleaset (19,6% af alle nyregistreringer). Det svarer til en stigning på omkring 43% i privatleasing på blot ét år (fra 13,7% i 2022 til 19,6% i 2023). Samlet set – når man tæller både erhverv og private – var 56,4% af alle nye biler i 2023 leaset, hvilket er en markant stigning fra 43% i 2020. Faktisk blev 2023 et rekordår, hvor leasingandelen af nye biler nåede det højeste nogensinde opgjort. Den udvikling er fortsat ind i 2024, hvor tal fra Danmarks Statistik viser, at 58,1% af alle nye biler i 2024 blev registreret som leasing – den højeste andel til dato. Privatleasing udgør en stor del af denne vækst; ved udgangen af 2023 udgjorde privatleasing ca. 35% af alle nye biler købt af husholdninger, og i marts 2024 var denne andel helt oppe på 42%. Med andre ord er privatleasing i dag en central trend i det danske bilmarked, og leasing som helhed er gået fra niche til mainstream. I alt skønnes over 223.000 biler på de danske veje at være leaset, svarende til omkring 8-10% af hele bilparken – et tal der vokser år for år.

Vigtige milepæle og lovændringer i leasingmarkedet

Leasingmarkedets udvikling i Danmark har været påvirket af en række milepæle og ændringer i lovgivningen gennem tiden. Nedenfor er nogle af de mest betydningsfulde:

• Slut 1990’erne – Privatleasing introduceres: Omkring 1997-1999 blev privatleasing for alvor introduceret i Danmark som koncept, hvilket banede vejen for at almindelige forbrugere kunne lease biler. Indtil da var leasing næsten udelukkende for erhverv.
• Midt 2000’erne – Bredere accept: Flere bilmærker og finansieringsselskaber lancerede privatleasingprogrammer i 2000’erne, og forbrugerne fik øjnene op for leasing som alternativ til køb, især under finanskrisen i 2008 hvor økonomisk usikkerhed gjorde leasing attraktivt.
• 2008 – Flexleasing lovliggøres: En vigtig ændring kom med lov nr. 1342 af 19. december 2008, der trådte i kraft omkring midten af 2008, hvor registreringsafgiftsloven blev ændret. Denne ændring introducerede muligheden for forholdsmæssig registreringsafgift ved leasing. Det betød, at leasingselskaber ikke længere skulle betale hele registreringsafgiften på en bil på én gang, men kunne betale den månedsvis i leasingperioden. Dermed opstod konceptet flexleasing, hvor især dyrere, brugte importbiler kunne leases med lavere afgiftsbetaling løbende i stedet for fuld afgift up front. Denne lovændring fra 2008 er en milepæl, da den gjorde leasing langt mere økonomisk tilgængeligt for en ny kategori af biler og kunder.
• 2015 – Rekordår og gennembrud: 2015 markerede, at over 200.000 nye biler blev solgt på ét år i Danmark, og at leasing for første gang stod for over 40% af nybilsalget. Privatleasing nåede 18% af salget og cementerede sin position i markedet. Dette år viste politikerne også øget fokus på forbrugerbeskyttelse ved leasing, bl.a. via standardiserede leasingkontrakter udarbejdet af brancheforeningen Finans og Leasing i samarbejde med FDM, for at sikre gennemsigtighed for privatleasingkunder.
• 2017 – Afgiftsreform og leasingregler: I oktober 2017 vedtog Folketinget en reform af registreringsafgifterne, der bl.a. sænkede afgifterne på nye biler og indførte skrappere krav til beregning af leasingtilbud. Som følge heraf opstod der usikkerhed i leasingbranchen; mange leasingselskaber satte midlertidigt nye aftaler på pause for at tilpasse sig de nye regler. Denne periodes turbulens medførte et kortvarigt fald i privatleasing i 2017-2018, men lovændringen lagde også grunden til et mere stabilt og gennemsigtigt leasingmarked fremover.
• 2020’erne – Grøn omstilling og nye afgiftsændringer: I 2020 blev bilafgifterne igen omlagt – denne gang med fokus på at fremme elbiler og plug-in hybrider. Det påvirkede også leasing, da mange elbiler kom ind på attraktive leasingaftaler takket være afgiftsfritagelser. I 2021-2022 indførtes yderligere tiltag for at sikre korrekt registrering af leasede firmabiler (f.eks. krav om registrering af primære brugere af leasingbiler pr. 2024). Disse tiltag har professionaliseret branchen yderligere. Samtidig ser man i 2023-2024, at privatleasing benyttes af bilproducenterne som et værktøj til at få flere elbiler på gaden i Danmark, hvor efterspørgslen ellers kan være usikker.

Leasingens indflydelse på det danske bilmarked – fordele og ulemper

Leasing har i løbet af sin fremmarch haft en betydelig indflydelse på bilmarkedet i Danmark. Både positive og negative aspekter gør sig gældende:

Positive effekter ved leasing

• Øget bilsalg og nyere bilpark: Leasing har bidraget til at løfte bilsalget i Danmark ved at sænke adgangsbarrieren for ny bil. Flere danskere har råd til en fabriksny bil, når de kan lease frem for at skulle finansiere hele købsprisen. Dette har medført rekordhøje bilsalg i visse år, og det betyder også, at gennemsnitsalderen på biler på vejene potentielt falder, da biler udskiftes oftere.
• Forbrugernes økonomiske sikkerhed: Mange vælger at lease netop for at få økonomisk forudsigelighed. Man kender sine biludgifter hver måned og slipper for bekymring om værditab ved gensalg. Især i tider med usikkerhed på brugtbilspriser (f.eks. pga. teknologiskift til elbiler) er leasing attraktivt, fordi leasingselskabet tager risikoen for bilens fremtidige værdi.
• Adgang til nye teknologier og grøn omstilling: Gennem leasing kan forbrugere oftere skifte bil og dermed hurtigere få adgang til nye sikkerhedssystemer, bedre brændstoføkonomi eller elbiler. Det har fx medvirket til en hurtigere udbredelse af elbiler – i 2023 var 26% af alle nye leasingbiler elbiler, mod under 4% blot tre år tidligere. Leasing gør det nemmere at prøve en elbil uden at binde sig på lang sigt.
• Fleksibilitet for virksomheder: For erhvervslivet har leasing længe været et vigtigt redskab til at styre bilflåder. Virksomheder kan tilpasse flådens størrelse efter behov, har lettere ved at budgettere udgifterne, og de slipper for at binde kapital i køretøjer. Dette har effektiviseret mange virksomheders drift og hjulpet leasingsektoren med at vokse.

Udfordringer og negative aspekter ved leasing

• Ingen ejerskab og ingen opsparing: Når man leaser, opbygger man ingen egenkapital i bilen. Efter endt periode står man uden bil og skal finde ny løsning. På lang sigt kan det være dyrere altid at have en leasingydelse frem for at eje en bil “gratis” når lånet er betalt ud. For nogle kan leasing føre til en permanent udgiftspost i budgettet.
• Kompleksitet og risiko for ekstraregninger: Leasingkontrakter kan være komplicerede. Der kan være strenge vilkår for kilometerforbrug, vedligeholdelse og bilens stand ved aflevering. Hvis man ikke passer på, kan det “gå grueligt galt og koste dyrt”, som bileksperter advarer. Eksempelvis skal man typisk betale ekstra for hver kilometer kørt over den aftalte grænse, og man kan blive opkrævet for småskader ved aflevering. Det kræver, at forbrugeren sætter sig grundigt ind i kontrakten – man er ikke beskyttet af købelovens almindelige forbrugerrettigheder ved leasing, da man juridisk set lejer bilen.
• Afhængighed af markedets vilkår: Leasingpriser afspejler renteniveau og bilernes værditab. Hvis renten stiger eller brugtpriserne falder, kan leasingtilbuddene blive dyrere fra den ene årgang til den næste. Det så man f.eks. i 2017, hvor lovændringer og afgiftsjusteringer fik leasingmarkedet til at bremse op midlertidigt. Forbrugerne risikerer altså, at en favorabel aftale ikke kan gentages, når de skal lease igen, hvis markedsvilkårene har ændret sig.
• Miljø og overforbrug: Et andet ofte nævnt aspekt er, at den øgede omsætningshastighed af biler kan føre til et forbrug-og-smid-væk-mønster. Hvis folk udskifter bil hvert 2.-3. år via leasing, produceres og skrottes der flere biler end hvis hver bil holdes kørende i måske 10-15 år hos en ejer. Dette kan have miljømæssige konsekvenser i form af produktionsbelastning. Omvendt skal det nævnes, at nyere biler generelt er renere i drift, så effekten kan gå begge veje.

Billeasing har gennemgået en markant udvikling på det danske bilmarked – fra at være et smalt erhvervsfinansieringsprodukt til i dag at være et mainstream valg for mange private bilejere. Vi har set, hvordan leasingbegrebet, der startede i udlandet for over et halvt århundrede siden, har fundet fodfæste i Danmark og tilpasset sig danske forhold med særlige løsninger som flexleasing. Historisk er det gået fra de første forsigtige forsøg i 1960’erne over privatleasingens spæde start i 1990’erne til eksplosiv vækst i 2010’erne og 2020’erne. I dag leaser danskerne deres biler som aldrig før – over halvdelen af alle nye biler går gennem leasing – drevet af ønsket om økonomisk tryghed, fleksibilitet og adgang til ny teknologi. Denne trend har både gavnlige effekter, som at stimulere bilsalget og give forbrugerne nye muligheder, men også udfordringer, som kræver opmærksomhed fra både forbrugere, branche og lovgivere. Med den fortsatte teknologiske udvikling (bl.a. elbiler) og ændrede bilafgifter er det sandsynligt, at leasing vil forblive en central del af bilmarkedet i Danmark i fremtiden, og leasingshistorien får dermed nye kapitler i de kommende år.

‍